Biodiversitet i Holbæk Have

Biodiversitet er et udtryk for variationen i den levende natur og mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand samt de økologiske samspil som organismerne indgår i.

Natur og biodiversitet er også en del af byen, nogle steder i større grad end andre steder. I Holbæk Have hvor du bor ligger der hovedsageligt bebyggelse i form af bolig og institutionsbebyggelse, som tidligere bestod af fodboldbaner, stadion og tilhørende servicefunktioner. Områder med bynatur er derfor minimale og spredte. Knap 30 meter fra din bolig findes en beskyttet sø og knap 250 meter væk finder du det fredede og beskyttede naturområde Holbæk Fælled. Området er det eneste større overdrevsareal i Holbæk og omegn og vurderes derfor at være et vigtigt areal for biodiversitet og de arter som er tilknyttet netop denne naturtype.

Tiltag i Holbæk Have

Valg af hjemmehørende samt almindeligt forekommende danske plantearter:

De planter, træer, buske mm, som er valgt i de grønne områder, er hjemmehørende arter, da disse tilknytter mere liv end andre arter.

Bevaring af træer

Træer som allerede stod på grunden inden din bygning blev opført, er blevet bevaret for at sikre spredningsmuligheder for arter som er tilknyttet træerne.

Kampesten og træstammer

Kampesten og træstammer er tilført omkring matriklen for at skabe særlige biotyper for dyreliv af forskellig art.

Tiltag i dit gårdrum

Plantearterne i gårdrummet er hjemmehørende og almindeligt forekommende danske plantearter. Hertil er der installeret insekthoteller, som skal være med til at sikre biodiversiteten stiger i området.